Flere alternative behandlere, som JydskeVestkysten har talt med, fortæller, at de dagligt bliver opsøgt af klienter, som søger hjælp til at komme ud af et decideret cola-misbrug på flere liter cola hver eneste dag.
På afvænningsklinikken Holdopnu, som primært hjælper med rygestop, kommer der ifølge ejeren Christina Nielsen hver uge omkring en håndfuld klienter, der erklærer sig afhængige af cola.
- De kan ikke lade det være. Deres krop skriger efter det, siger hun.
Den tv-kendte hypnotisør Jacob Strachotta har også haft cola-afhængige i klinikken. Derudover sælger han på sin hjemmeside downloads med hypnose målrettet cola-misbrug.
Efterspørgslen efter hjælp på det alternative behandlermarked overrasker ikke Martin Kreutzer, der er ernæringskonsulent ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet. Han mener, at det er et udtryk for mangel på bedre alternativer, og at colamisbruget set fra samfundets side er et "tag-dig-nu-sammen-problem".
- Vi spilder energien på en akademisk diskussion om, hvorvidt der nu også er tale om rigtig afhængighed eller ej. Men disse mennesker har brug for hjælp, og den bør vi give dem, siger han og foreslår, at man fra det offentlige sides laver selvhjælpsgrupper til coladrikkerne, som man kender det med rygestopkurser.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker