Connie hæver stemmen i New Delhi
Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) siger i forbindelse med afslutningen af en to-dages klimakonference i Indien, at prisen bliver meget høj for verden, hvis klimatopmødet i København i december slår fejl.
Hedegaard kom med sin advarsel fredag på The Delhi High Level Conference on Climate Change, hvor 30 ministre og 58 delegationer fra rundt om i verden deltog.
- Den politiske pris for en fiasko i København vil være meget høj, men det højeste pris må betales af de fattigste befolkninger i verden, påpeger den danske klima- og energiminister ifølge det indiske nyhedsbureau Ians.
Forhandlingerne, der skal føre til en klimaaftale i København, er kommet i dødvande, fordi industrialiserede lande ikke kan blive enige om tilstrækkeligt vidtrækkende reduktioner af CO2-udslip eller om at afsætte midler nok til at hjælpe udviklingslande med at takle effekterne af den globale opvarmning.
Mens finansministrene for EU ikke har kunnet enes om en finansiel hjælpepakke til de fattige lande, håber Hedegaard, at EU's stats- og regeringschefer kan nå til en aftale på deres topmøde i næste uge. Hun siger, at det er "meget, meget vigtigt", at EU-lederne når frem til en aftale på topmødet i Bruxelles i næste uge.
- Men jeg vil også kraftigt opfordre andre partnere, USA, Japan og andre til at lægge midler på bordet, siger Connie Hedegaard.
/ritzau/
Under et besøg i Indien advarer Connie Hedegaard mod en fiasko i København. Hvis de rige lande ikke kommer til lommerne, bliver prisen meget høj
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned