Det ligner måske ikke den store forandring, når Coop inden længe lægger en mere fedtfattig version af deres såkaldte skolepølse på hylderne. Men den samlede mængde sparede fedt i de små salamier er til at tage og føle på, da der årligt bliver solgt omkring en million af pølserne herhjemme.
I Coops Ansvarlighedsrapport, der bliver offentliggjort fredag formiddag, fremgår det således, at manøvren med den reducerede fedtprocent sparer forbrugerne for godt syv ton fedt om året.
- Bare ved at reducere en lille bitte smule på fedtindholdet, så kunne vi rent faktisk sætte kalorieindholdet på lige præcis det produkt rigtig langt ned, siger Mogens Werge, forbrugerpolitisk direktør i Coop.
Coop har set nærmere på en række af deres varegrupper for at fastlægge, hvilke produkter der samlet set står bag flest kalorier i Coops butikker - og her var den lille spegepølse blandt synderne.
- Vi fik øje på den her skolepølse, som vi sælger rigtig mange af. Der er rigtig mange børn, der får sådan en med i madpakken, siger Mogens Werge.
Coop driver blandt andet kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen samt datterselskaberne Fakta og Irma. Det er Coops plan at reducere kalorieindholdet i en række produkter fremover.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde