Coronapas og medicinkort fik hikke op til nytårsaften
Flere danskere oplevede fredag problemer med coronapasset efter nedbrud i vaccinationsregister. Driftsforstyrrelserne blev dog løst fredag middag, og coronapasset fungerer derfor nu, som det skal. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
De tekniske problemer, der forvoldte danskernes coronapas problemer, er blevet udbedret. Det oplyser styrelse.
Flere brugere havde fra natten til fredag og frem til fredag formiddag problemer med det digitale coronapas.
Det skyldtes et nedbrud i et centralt vaccinationsregister.
Fejlen slog både igennem i coronapas-appen, hos sundhed.dk og på MinSundhed.
Efterfølgende blev problemerne udbedret, og fredag formiddag ved 11-tiden fungerede coronapasset igen, som det skal.
Det oplyser Sundhedsdatastyrelsen i en pressemeddelelse.
19. december blev der indført krav om, at man skal have et gyldigt coronapas for at tage Intercity- og lyntog eller en fjernbus.
Men it-problemerne fredag fik tidligere på dagen DSB til midlertidigt at droppe kravet om et gyldigt coronapas i tog og busser.
Efterfølgende genindførte DSB kravet, da problemerne blev løst.
- Skulle der være nogle få passagerer, for hvem coronapasset fortsat volder problemer, så finder vi også en løsning på det, oplyser DSB.
Coronapasset virkede umiddelbart efter hensigten for personer, der for nylig er blevet testet eller har været smittet. Men hvis man derimod blot var blevet vaccineret, så blev coronapasset ikke fremvist korrekt, var meldingen.
Problemerne opstod, da et centralt vaccinationsregister blev ramt af et nedbrud.
I en pressemeddelelse skriver Sundhedsdatastyrelsen fredag eftermiddag, at det ikke kun var registret for vaccinationer, der blev ramt.
- Der har desuden været driftsforstyrrelser på Medicinkortet, der blandt andet har påvirket apotekernes håndtering af elektroniske recepter.
- Men også her kører systemerne igen normalt, lyder det.
Sundhedsdatastyrelsen beklager ulejligheden.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker