Coronapræget Copenhagen Pride fester digitalt
Copenhagen Pride havde næsten 40.000 deltagere i 2019. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den årlige parade med tusindvis af deltagere bliver i år afholdt online på grund af coronasituationen.
Når Copenhagen Prides hovedshow lørdag løber af stablen, kommer det til at foregå på nettet.
Det sker på grund af coronasituationen, hvor der skal holdes afstand, og hvor de mange tusind mennesker, der normalt deltager til optoget ved Copenhagen Pride, derfor ikke kan samles.
Den afsluttende lørdagsparade bliver en livetransmitteret digital parade for at overholde forsamlingsforbuddet. Der vil dog stadig blive afholdt fysiske arrangementer på Rådhuspladsen i København i løbet af ugen, der går i gang mandag og fortsætter til søndag.
I spidsen for Copenhagen Pride står Lars Henriksen, der har været forperson for bestyrelsen siden 2013.
- Det mest anderledes bliver, at vi på grund af coronarestriktioner ikke kan have den samme fysiske tilstedeværelse i byen, som vi plejer.
- Det betyder til gengæld, at vi har en langt stærkere digital profil, som forhåbentlig giver deltagelsesmuligheder for en langt bredere gruppe mennesker, fordi man ikke behøver at rejse til København for at deltage, siger han.
Til showet lørdag vil kronprinsesse Mary tale. Noget, der glæder Lars Henriksen.
- Det betyder, at vi får mainstreamet diskussionen om rettigheder LGBT+ i en grad, som vi ikke har fået før.
Copenhagen Pride havde op mod 40.000 deltagere i 2019. Ugen er sat af til at omfavne mangfoldighed og nedbryde fordomme om seksuelle minoriteter gennem løb, musik og debatter og har sit udspring i forskellige mindre begivenheder i 1970'erne.
I 1996 blev Copenhagen Pride første gang afholdt som en samlet begivenhed.
Copenhagen Pride har en vision om "at skabe en verden, hvor enhver kan elske og leve - frit og i tryghed".
Ifølge en undersøgelse fra Ligestillingsministeriet er ensomhed omtrent fem til seks gange mere udbredt blandt LGBT-personer (28 procent) end blandt befolkningen generelt (fem procent).
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie