CPR-kontor: Fejlen ligger hos CSC
Foto: Dennis Lehmann /Scanpix
Dennis Lehmann /Scanpix
Det er en sikkerhedsbrist hos it-virksomheden CSC, der er skyld i, at 900.000 cpr-numre er lækket.
Der siger kontorchef Carsten Grage fra CPR-kontoret. Kontorchefen bekræfter over børsen.dk., at "der har været en hændelse".
- Fejlen er sket hos CSC, der siden 2000 har leveret en datafil hvert kvartal. Af en eller anden grund er cpr-numrene denne gang kommet med, sammen med personernes navne og adresser, siger Carsten Grage til børsen.dk.
Han forventer en meget hurtig redegørelse om forløbet fra CSC's side.
Ifølge Carsten Grage har lækagen varet i 50 minutter, før cpr-kontoret fik lukket for adgang.
Op til 18 firmaer har i dette tidsrum hentet listen til brug for deres markedsføring. Firmaerne har i dag til klokken 16 til at bekræfte over for CPR-kontoret, at data er slettet.
Det er ikke første gang, at der har været en sikkerhedsbrist hos CSC.
Sidste gang CPR-registret var udsat for en stor dataskandale, var i sommeren 2013, da omkring fire millioner cpr-numre blev hacket.
Her er to superhackere tiltalt for at skaffe sig adgang til CSC's informationssystem, som de malkede for oplysninger fra en stribe offentlige registre.
Det drejede sig om stærkt personfølsomme oplysninger fra blandt andet kriminalregistre, kørekortregister, Schengen Informationssystem og cpr-registret.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde