CSC erkender og beklager fejl bag cpr-lækage
Ingen tjekkede indholdet af den såkaldte Robinson-liste med 900.000 danskeres personlige oplysninger, inden den den 2. juli blev lagt ud på nettet.
Det konstateres i en redegørelse, som firmaet CSC netop har afgivet i sagen, og som Ritzau har fået indsigt i.
Ifølge redegørelsen opstod der tirsdag er "en fejl i batchproduktionen", hvilket blandt andet ramte Robinson-listen, der rummer oplysninger om danskere, der ønsker beskyttelse mod direkte markedsføring.
Derfor blev de programmer, der skulle fjerne danskernes cpr-numre fra listen ikke kørt, og listen blev derfor heller ikke i første omgang sendt af sted til CPR-Kontoret under Økonomi- og Indenrigsministeriet.
"CSCs kundegruppe blev på den baggrund kontaktet af CPR kontoret 2. juli 2014 kl. 13:00 og rykket for fremsendelse af listen. CSC overførte herefter listen i den stand, som den havde på daværende tidspunkt, hvorefter CPR-Kontoret lagde listen på hjemmesiden", hedder det i redegørelsen.
"Desværre har hverken CSC eller CPR (-Kontoret, red.) kontrolleret listen, inden den blev fremsendt, respektivt lagt på hjemmesiden", fremgår det blandt andet af redegørelsen.
I redegørelsen beklager CSC - der er driftsleverandør for CPR-kontoret - sagen.
"CSC beklager naturligvis det skete og vil gerne indgå i dialog med CSC om hvorledes kontrolprocedurerne hos både CSC og CPR Kontoret kan optimeres, således at denne type fejl videst muligt omfang undgås fremover", hedder det.
I redegørelsen omtales også en "ekstraordinær kørsel", som fandt sted torsdag i sidste uge i forbindelse med en test af "batchproduktionen.
Men hvad denne "kørsel" resulterede i, eller om der eventuelt opstod problemer i kølvandet på testen, omtales ikke nærmere.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned