Beklager!
Sådan lyder det nu fra direktør for kage-kæden Agnes Cupcakes, Kristian Vangsgaard, der tirsdag rettede et ganske usædvanligt angreb mod sine egne ansatte på forsiden af Politiken.
Baggrunden for den offentlige sviner er, at Agnes Cupcakes truer de unge ansatte med en bøde på en kvart million kroner, hvis de overtræder en tavshedspligt, som firmaet har pålagt dem.
Da direktøren skulle svare på kritikken, kaldte han blandt meget andet sine ansatte for "wannabe reality-tv-stars", der "ikke gider at lave noget".
Men udtalelsen var et uheld, fastslår Kristian Vangsgaard nu på firmaets Facebook-profil.
"Vedr. udtalelse om personalet. Det er ikke vores holdning! Det er en forkert og ubetænksom udtalelse. Vi er ekstremt glade for vores personale", skriver firmaet i sin statusopdatering.
Her fastslås det også, at firmaet nu ændrer i sine tavsheds-kontrakter med de ansatte. Hvad ændringen nærmere består i fremgår dog ikke.
Det er fortrinsvis unge mennesker, der arbejder med at lange de fashionable kager over disken.
Og de fik også dette skudsmål med fra direktør Kristian Vangsgaard i Politiken:
- De tror, at de skal arbejde i Agnes Cupcakes, fordi "det er simpelthen så smart og uha, det er så fedt det hele" - når man kommer, så står der bare tre piger og snakker, lød bredsiden fra kage-direktøren.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde