Antallet af cyklister, der bruger cykelhjelm, er steget markant på kun to år.
Det viser en ny undersøgelse fra TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik.
Fra 2008 til 2010 er antallet af cyklister med cykelhjelm i gadebilledet i hele landet steget fra 15 til 25 procent.
- Det er en enormt glædelig nyhed, at så mange har valgt at køre med cykelhjelm. Vi har aldrig før set så stor en stigning på så kort tid.
- Og det er i alle aldersgrupper og alle dele af landet, siger Anders Rosbo, direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Set over flere år er der sket en markant fremgang i antallet af cyklister, der kører med cykelhjelm. Fra 1993 til 2010 er antallet steget fra fire til 25 procent.
Ifølge René Højer, områdechef for Sikkerhed i TrygFonden, reducerer cykelhjelmen risikoen for at få hovedskader med 50 procent.
Sammen med dagligvarebutikken Netto skal en ny kampagne sørge for, at cyklisterne kommer en hjelm i vognen, når de handler.
Tidligere erfaringer og kampagner har nemlig vist, at når man laver nyt, smart design på hjelmene og giver folk mulighed for at købe en hjelm, når de alligevel handler, så er der mange, som beslutter sig for, at nu skal de have købt den cykelhjelm.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde