Langt flere danskere skal op på cyklen og lære at cykle til og fra arbejde. Derfor anlægges der nu flere hundrede kilometer nye supercykelveje i og omkring de større byer. Målet er at få op til dobbelt så mange til at tage cyklen til og fra arbejde, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Cyklisterne har det som bilisterne, de vil gerne have motorveje. Og de hader at stoppe for rødt lys, fortæller politisk chef i Dansk Cyklistforbund, Lise Bjørg Pedersen.
Hun tror på, at man kan fordoble den andel af transporten i Danmark, der foregår på cykel, fra tre til seks procent.
I København, Århus, Odense og Aalborg er man i fuld gang med at anlægge eller planlægge deciderede cykelmotorveje, hvor cyklister - i nogle tilfælde med tre baner hver vej - vil kunne komme hurtigt fra forstæderne på arbejde i centrum af byerne.
Undervejs skal cykelfolket kunne få pumpet cyklen, få gratis vand og masser af trafikinformation, ligesom der arbejdes på at skabe grønne cykelbølger og føre cyklisterne udenom eller under krydsende veje.
- Målgruppen er bilister med mellem 5 og 20 kilometer til arbejde. Dem vil vi gerne have til at cykle i stedet for at tage bilen. Det er både sundt, godt for miljøet og kan løse nogle af trængselsproblemerne i byen, forklarer Maria Helledi Streuli, projektleder på "Cykelsuperstier" i hovedstadsområdet, til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde