Hun er også så heldig at være født ind i en familie, hvor hun har tre storebrødre til at vogte over hende.
Sådan lyder det fra den kongelige konfessionarius, den kongelige præst, tidligere biskop Erik Norman Svendsen, i hans dåbstale til prinsessen.
- Danmarks nye prinsesse er privilegeret. Her tænker jeg ikke først og fremmest på, at hun er født ind i den kongelige familie og skal bo på et slot, siger Erik Norman Svendsen i dåbstalen.
- Men jeg tænker på den omstændighed, at hun fra starten har tre brødre, der vil vide at stille op for hende, beskytte hende og også opdrage og måske forkæle hende.
- Inden hun overhovedet lærer navnene på sine tre brødre, vil hun fornemme nærværet af prins Nikolai, prins Felix og den lille prins Henrik, fortsætter han.
Treårige Prins Henrik er den eneste af prinsessens tre brødre, med hvem hun har begge forældre tilfælles.
Nikolai og Felix på henholdsvis 12 og ni år er prins Joachims børn fra et tidligere ægteskab med grevinde Alexandra.
- Som den yngste i en børneflok vil hun også være privilegeret af forældre og bedsteforældre, onkler og tanter og alt, hvad nævnes kan af nære slægtninge og venner, fortsætter Erik Norman Svendsen.
- Alle vil gøre deres til, at hun får lov at vokse op som andre små piger, omgivet af kærlighed og nærvær.
Den nye prinsesse blev født den 24. januar på Rigshospitalet i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde