Aviserne i Danske Dagblades Forening er uenige med Politiken, som har indgået en aftale med otte muslimske organisationer. Politiken undskylder over for dem, der er blevet krænket af avisens genoptryk af Muhammed-tegningerne.
Det er meldingen fra direktør Ebbe Dal, Danske Dagblades Forening (DDF), hvis bestyrelse onsdag aftalte at bistå aviser, som har fået krav om en undskyldning fra den saudiarabiske advokat, Faisal Yamani, der har indgået aftalen med Politiken.
- Politiken er nok det eneste dagblad, som er gået ind i en forhandling med advokaten. DDF's bestyrelse har besluttet, at man om fornødent skal hjælpe de dagblade, som har fået henvendelsen, siger Ebbe Dal.
Han betegner Faisal Yamanis krav til aviserne om at bringe en uforbeholden undskyldning som "klart uacceptable".
- Den almindelige holdning er, at man skal afvise. Der er ikke gjort noget forkert, fordi man som en journalistisk disposition har illustreret historien om de første trusler mod Kurt Westergaard ved at bringe hans tegning af Muhammed i aviserne. Man har besluttet at stå fast ved, at det er uangribeligt, siger Ebbe Dal.
Spørgsmål: - Svækker Politikens handling de andre dagblade?
- Jeg kan kun sige, at Politikens handling er ikke foreningens linje, siger Ebbe Dal.
Spørgsmål: - Sælger Politiken ud af ytringsfriheden, som flere politikere mener?
- Foreningen har i hvert fald ikke fundet, at det var en brugbar linje for dagbladene, siger DDF's direktør.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker