DanAdopt hilser undersøgelse velkommen
Foto: Tv2 / Frit /Scanpix
Tv2 / Frit /Scanpix
Adoptionsorganisationen DanAdopt hilser det velkommen, at socialminister Karen Hækkerup (S) vil have undersøgt forløbet omkring adoptionen af den etiopiske pige Mosha.
Det siger organisationens direktør, Marianne Wung-Sung, efter den mediestorm, der har rejst sig oven på TV2-dokumentaren "Adoptionens pris".
- DanAdopt vil på enhver måde bidrage til, at undersøgelsen gennemføres hurtigt, og at alle forhold og også de danske myndigheders rolle bliver belyst, hedder det i en pressemeddelelse fra Marianne Wung-Sung.
Hun håber samtidigt på, at undersøgelsen vil vise, om der er behov for lovændringer.
I "Adoptionens pris", der er lavet af Katrine W. Kjær, følger man Moshas adoption fra hendes etiopiske forældre og til en dansk familie i Holbæk.
Den dengang fireårige pige har det tilsyneladende fint hos sine biologiske forældre, der dog alligevel går med til at bortadoptere pigen.
Den etiopiske pige kommer imidlertid aldrig til at trives hos sin danske adoptivfamilie, og den i dag otteårige pige bor nu på et danske børnehjem.
Ifølge DanAdopt giver dokumentarfilmen anledning til at overveje, om hele proceduren omkring adoptioner bør moderniseres.
- I DanAdopt er vi allerede i gang med en intensiveret indsats for, hvordan vi i Danmark bliver bedre til at forberede godkendte adoptivforældre på de udfordringer, der er forbundet med en adoption, siger Marianne Wung-Sung.
Hun understreger, at det i ekstra stor grad gælder, når der - som i Moshas tilfælde - er tale om et barn, der først bortadopteres efter at have levet i flere år sammen med de biologiske forældre.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker