Danmark er verdens næstrigeste land
Hvis man ikke alene ser på lønsedler, årsregnskaber og offentlige finanser, så er Danmark verdens næstrigeste land, kun overgået af Norge.
For Danmark ligger nemlig næsten i top på en liste, der også inkluderer "bløde rigdomme", skriver Kristeligt Dagblad. Sverige ligger nummer tre.
Listen fra det britiske Legatum Institute ser også på befolkningens uddannelsesniveau, sociale kompetencer, omstillingsevner, firmaers udviklings- og iværksættermuligheder, god regeringsførelse, tryghed, personlig frihed og adgang til sundhedsydelser.
Først på 12.-pladsen finder man USA, mens Afghanistan, Republikken Congo og Den Centralafrikanske Republik besætter de tre sidste pladser som verdens fattigste i indeksets forstand.
Danmarks placering er et udtryk for, at vi lever i et ekstremt velfungerende land, siger formanden for Det Økonomiske Råd, professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
- Vi har en ikke-korrumperet offentlig sektor, hvor man ikke skal bestikke 14 embedsmænd for at etablere en ny virksomhed. Vi har gratis uddannelse næsten hele vejen op i systemet, hvilket man ikke kan få mange andre steder i verden.
- Og når vores gennemsnitsindkomst også ligger i toppen, selvom den ikke er den allerhøjeste, er det ikke så mærkeligt, at Danmark ligger meget højt i sådan et indeks, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Kristeligt Dagblad.
Han fremhæver, at den slags undersøgelser først og fremmest siger noget om rammevilkårene for økonomien.
Legatum Indekset indeholder også en opgørelse over, hvordan landene klarer sig inden for de enkelte underdiscipliner. Ser man alene på økonomien, må Danmark nøjes med at være nummer 19 i verden, en enkelt plads foran "verdens stærkeste økonomi", USA.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned