Danmark fik færre turister i juni
Danske hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrehjem og lystbådehavne kunne i juni bogføre 3,2 millioner overnatninger blandt sine gæster. Det er et fald på 569.000 eller 15 procent i forhold til samme måned sidste år.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Det skyldes dog ikke nødvendigvis, at turisterne ikke gider Danmark. Forklaringen kan findes i kalenderen, da både Kristi Himmelfart og Pinsen i år lå i maj, mens de sidste år lå i juni.
På trods af det generelle fald har hotellerne oplevet en lille stigning på to procent. Det er især gæster fra andre end vores nabolande, som trækker tallene op.
Kigger man på tallene for hele året, er det også gæster fra andre lande, som i stigende grad har valgt at overnatte i Danmark.
Det bidrager til, at i løbet af de seneste 12 måneder er antallet af overnattende feriegæster steget med 1 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde