Onsdag går flagene på halv stang på alle statens bygninger og skibe.
Det oplyser justitsminister Lars Barfoed (K) tirsdag.
Dagen er gjort til officiel mindedag i Danmark i anledning af tragedien i Norge, hvor den 32-årige Anders Breivik fredag bombede regeringsbygninger i det centrale Oslo, inden han indledte en skudmassakre i en socialdemokratisk ungdomslejr på øen Utøya. Foreløbig er dødstallet oppe på 76.
I Danmark holdes der ligeledes onsdag en officiel mindehøjtidelighed i Vor Frue Kirke i København. Gudstjenesten begynder klokken 14 og overværes af dronningen, kronprinsparret, samt flere medlemmer af regeringen og Folketinget.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Norges ambassadør i Danmark, Jørg Willy Bronebakk, holder mindetaler. Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, prædiker.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned