På blot et år har ihærdige svampefindere fundet 68 nye svampearter, der aldrig tidligere er set i Danmark.
- Det er helt fantastisk. Det overgår vores vildeste forventninger. Det er 10 gange flere end vi håbede på, og vi har da også knebet os selv i armene, siger konsulent Jacob Heilmann-Clausen, HabitatVision.
Han står sammen med tre andre forskere bag projektet "Danmarks svampeatlas". Indtil nu er der indsamlet oplysninger om 45.421 fund af svampe.
Rigtig mange af dem er helt almindelige svampe som rød fluesvamp, og mange af fundne er sjældne arter, der kun findes med års mellemrum.
Men det er helt usædvanligt, at der er fundet 68 arter, der aldrig tidligere er set, siger forskere fra Københavns Universitet.
Blandt de nye arter er bomulds-slørhat, syren-rødblad, vammel tragtridder og sej trådkølle.
Projekt "Danmarks svampeatlas", hvor Danmarks svampe bliver indsamlet og registreret, begyndte i 2009 og varer helt til 2013.
Formålet er at få et bedre overblik over hvilke arter, der findes og hvor de findes.
- Interessen fra svampeentusiasterne har også været enorm, så vi har store forventninger til de kommende års indsamling, siger Jacob Heilmann-Clausen.
Svampe laver ofte kun frugtlegemer en kort periode om året, og de er i øvrigt ofte vanskelige at kende fra hinanden. Og det gør det svært at finde og lokalisere dem.
Projektet trækker på mange hundrede frivillige med en glødende interesse for naturen og ikke mindst svampe.
Derfor er det muligt at opnå det meget overraskende resultat, at antallet af kendte svampe er forøget med en procent på bare et år.
Forskerne forventer, at den danske natur er beriget med seks gange så mange svampearter som plantearter.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde