Danmark har under 100 smittetilfælde for sjette dag på stribe
Der har været en stigning på to i antallet af indlæggelser med coronapatienter. 21 er nu indlagt.
Der er registreret 73 smittetilfælde i Danmark det seneste døgn. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).
Blandt landets kommuner er højdespringerne målt på antal Aarhus med 11 smittetilfælde, 10 i København, 7 i Frederikshavn og 5 i Lyngby-Taarbæk.
Dermed fortsætter tendensen fra de seneste dage, hvor antallet af smittede generelt set har været nedadgående sammenlignet med begyndelsen af måneden.
Det er sjette dag på stribe, at der er under 100 nye smittetilfælde i Danmark.
Tallene bekræfter billedet af, at der er godt styr på smitten i Danmark.
Det vurderer Peter Kamp Busk, der er lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet.
- Det er en rigtig positiv udvikling, vi har set på det seneste. Der er godt styr på smitten i samfundet, og det kunne tyde på, at man er blevet mere bevidste om at holde god afstand og have god hygiejne, siger Peter Kamp Busk.
Han hæfter sig ved, at der er blevet 23.446 personer det seneste døgn, men ud af den gruppe er kun 0,3 testet positive.
Et lignende billede er set på det seneste, og der bør ifølge Peter Kamp Busk være en debat om, hvorvidt den omfattende teststrategi er pengene værd.
- Det virker efterhånden som om, at man bare tester for at teste. Vi bør overveje, om det er pengene værd, at vi tester så bredt i befolkningen.
- Flere af de udbrud, der har været, er blevet opdaget, fordi folk har symptomer og ikke på grund af den brede testning.
- For mig at se giver det meget mere mening at teste de personer, som har symptomer eller er i risikogruppen, siger Peter Kamp Busk.
Der har været en mindre stigning i antallet af indlagte på landets sygehuse, som er steget med to til 21.
To af patienterne er så syge, at de er indlagt på intensiv og tilkoblet en respirator.
Der er ikke registreret nogen dødsfald det seneste døgn. Danmark har samlet registreret 624 dødsfald siden begyndelsen af marts.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde