Selv om Danmark ligger flot, når det handler om at fremme danske børns trivsel og rettigheder, er der stadig plads til en del forbedringer.
Det mener FN's Børnekomité, der fredag eftermiddag kommer med sine konklusioner, efter at Danmark stod skoleret for komitéen den 24. januar.
Danmark skulle blandt andet forklare, hvorfor den kriminelle lavalder er sat ned fra 15 år til 14 år.
Ifølge formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, har det aldrig været i Børnekonventionens ånd, at børn på 14 år skal fængsles, når de begår kriminalitet.
Og allerede inden rapporten er offentliggjort, står det klart, at komitéen er bekymret over fængsling af 14-årige, og at Danmark bør følge op og redegøre for effekten af den ny praksis, oplyser Det Danske Institut for Menneskerettigheder.
Børnekomitéen ventes også at kritisere, at Danmark ikke har en børneombudsmand, at børnekonventionen ikke er indarbejdet i dansk lov og ikke mindst, at asylsøgende børn og uledsagede flygtningebørns rettigheder er mangelfulde.
Hvert femte år skal Danmark gøre rede for, hvordan det går med at overholde FN's Børnekonvention. Det skete sidste gang i 2005.
På trods af FN's anbefalinger er Børnekonventionen stadig ikke en del af lovgivningen i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde