Der var tavshed fra den danske FN-repræsentant, da 122 af FN's 192 medlemslande på et møde i New York besluttede, at rent vand skal være en menneskeret.
Danmark valgte nemlig at afstå fra at stemme for resolutionen sammen med Sverige og 16 andre EU-lande. I alt 41 lande afstod fra at stemme, mens ingen stemte imod. Og den manglende danske opbakning til resolution skuffer Folkekirkens Nødhjælp.
- Danmark burde gå forrest i kampen for de internationale menneskerettigheder og for at styrke fattige menneskers rettigheder. Og der er retten til vand helt central, siger Christian Friis Bach, der international chef i organisationen.
Alligevel glæder han sig over, at resolutionen er blevet vedtaget. Det vil styrke de fattige menneskers kamp for rent vand mod regeringer og internationale virksomheder, omend det ifølge Christian Friis Bacher kun er et "lille, men vigtigt skridt".
- For at den virkelig kommer fattige mennesker til gode, skal man hjælpe dem med at kæmpe for denne rettighed. Men resolutionen kan styrke dem en anelse i den kamp, siger Christian Friis Bach.
Norge og Tyskland var blandt de lande, der stemte for resolutionen, og den tyske FN-ambassadør, Peter Wittig, var ifølge nyhedsbureauet dpa blandt de mest ihærdige tilhængere af kravet om rent vand til alle mennesker.
- På verdensplan har 884 millioner mennesker utilstrækkelig adgang til rent vand, og 2,6 milliarder mangler adgang til simple sanitære installationer. Hvert år dør omkring to millioner mennesker som følge af sygdomme fra urent vand, og de fleste af dem er børn, siger Peter Wittig.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned