Danmark vil genoptage afrikanske asylsøgeres sager

Udlændingestyrelsen vil nu genoptage de mange asylsager fra det østafrikanske land Eritrea. Det sker, efter at styrelsen i august var på en såkaldt "fact finding mission" til landet.

Missionen kom i stand, efter at der pludselig kom flere hundrede asylsøgere til Danmark fra Eritrea hver måned hen over sensommeren.

Indtil videre har flere end 2200 personer fra Eritrea søgt asyl i Danmark i år. En gevaldig stigning i forhold til de 98, der kom til landet sidste år.

På baggrund af undersøgelsen vil de danske myndigheder nu igen tage kontakt til asylsøgerne fra Eritrea for blandt andet - som det hedder - "at afklare ansøgernes nationalitet".

"På baggrund af rapporten har Udlændingestyrelsen oplyst, at styrelsen forventer at gennemføre fornyede samtaler med asylansøgere fra Eritrea, hvor styrelsen på baggrund af oplysninger indhentet i bl.a. Eritrea vil afklare ansøgernes nationalitet", hedder det i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

"Endvidere vil ansøgerne blive spurgt yderligere om deres asylmotiver", står der videre i pressemeddelelsen.

Behandlingen af asylansøgningerne har været sat i bero, mens rapporten blevet udarbejdet.

Og rapporten fra Udlændingestyrelsen fastslår, at det ikke i sig selv er forbundet med fare at flygte ud af Eritrea, som man ellers hidtil har antaget.

I det hele taget understreges det, at menneskerettighedssituationen i Eritrea er bedre, end det fremgår af tidligere rapporter. Desuden giver oplysningerne i rapporten grundlag for at se på, om der skal fastlægges en "ny praksis i Flygtningenævnet".

Justitsminister Mette Frederiksen (S) erklærer sig tilfreds med rapporten, men hun understreger samtidig i pressemeddelelsen, at hun ikke kan blande sig i sagsbehandlingen.

- Rapporten giver ny og relevant viden om asylsituationen i forhold til Eritrea. Rapporten underbygger, at der var behov for opdaterede oplysninger, og at det var rigtigt af Udlændingestyrelsen at iværksætte en fact finding mission, siger ministeren.

- Som bekendt har jeg som justitsminister ikke kompetence til at afgøre konkrete asylsager. Her gælder der et armslængdeprincip. Det vil derfor i sidste ende være Flygtningenævnet, som skal fastlægge betydningen af de nye oplysninger om Eritrea i forhold til konkrete asylsager, siger hun.