Danmarks befolkning voksede med 17.000 personer sidste år
Sidste år kom der 60.937 babyer til verden, hvilket er 0,4 procent lavere end 2019. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
To tredjedele af befolkningsvæksten sidste år var tilflytning fra udlandet, mens resten skyldes babyer.
Den danske befolkning voksede med 17.282 personer sidste år, så der samlet bor 5,84 millioner i landet.
Det viser en rapport fra Danmarks Statistik.
Knap to tredjedele af befolkningsvæksten sidste år skyldes tilflytning fra udlandet.
70.340 personer flyttede til Danmark, mens 59.420 rev teltpælene op og bosatte sig uden for landets grænser.
Tallene for både til- og fraflytning var et stykke under normalen, og det skal ses i sammenhæng med corona sidste år, der lagde begrænsninger på rejser i store dele af verden.
De fleste tilflyttere kommer fra Tyskland, og herefter følger Storbritannien, Rumænien, Sverige, USA og Polen. Landene er også i toppen af listen, som folk flytter til, hvis de rykker fra Danmark.
Resten af væksten i befolkningen sidste år hænger sammen med, at antallet af fødsler var højere end antallet af dødsfald. Der var 60.937 fødsler, mens 54.645 personer døde.
Der blev under første coronanedlukning i foråret 2020 snakket meget om et potentielt babyboom, fordi mange brugte mere tid derhjemme end normalt.
Men det er ikke muligt at aflæse i rapporten fra Danmarks Statistik, da en normal graviditet varer ni måneder.
I første kvartal 2021 blev der dog født 498 babyer end samme kvartal året før, viser en anden oversigt fra Danmarks Statistik. Det svarer til en stigning på 3,4 procent.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub