Danmark vil stå uden så meget som beskedent forsvar af det hjemlige
søterritorium, hvis politikerne fastholder at sende søværnets sidste otte
krigsskibe af flyvefisken-klassen, de såkaldte Standard Flexskibe, til
ophugning.
Og søværnet vil samtidig miste muligheden for at uddanne sine
officerer og besætninger til søkrigsførelse i kystnære områder.
Sådan lyder ifølge Berlingske.dk hovedindholdet af en advarsel fra "Søe-
Lieutenant Selskabet", der som videnskabeligt selskab og debatforening med
omkring 550 medlemmer omfatter en stor del af søværnets officerer.
Det er kun tredje gang siden oprettelsen i 1789, at foreningen henvender sig
til politikerne med en advarsel, men situationen tegner ifølge selskabet sig nu
så alvorligt, at partiernes forsvarsordførere og forsvarsminister Gitte
Lillelund Bech (V) har fået henvendelsen.
Ifølge Søe-Lieutenant Selskabets formand, kaptajnløjtnant Christian Meinertz, betyder udfasningen af de sidste otte af oprindeligt 14 skibe af
Flyvefisken-klassen, at forsvaret af Danmark til søs overlades til de tre
fregatter, der er under bygning på Lindøvæftet, og som ikke bliver
operationsklare før tidligst i 2015.
Men tre egentlige krigsskibe er for lidt til at træne søkrigsførelse, ligesom fregatterne er for store til at operere i de kystnære områder i Østersøen. De er, ligesom de to støtteskibe af "Absalon"-klassen, bygget til internationale missioner.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie