Danmarks første førerløse bil kommer snart
Udviklingen med førerløse biler på de danske veje vil "eksplodere" om få år, mener transportminister Ole Birk Olesen (LA). Foto: /ritzau/AP/Eric Risberg
/ritzau/AP/Eric Risberg
Arriva regner med at teste selvkørende biler inden årets udgang. Transportministeren har store forventninger.
Udviklingen med førerløse biler på de danske veje vil eksplodere om få år.
Sådan lyder det fra transportminister Ole Birk Olesen (LA).
Hos trafikselskabet Arriva er de første ti biler allerede klar, skriver Jyllands-Posten fredag.
Og der kommer ikke til at gå lang tid, før bilerne bliver sluppet løs.
Det vurderer Morten Jakobsen, der er chef for mobility service hos Arriva og ansvarlig for det særlige bybils-koncept Drivenow.
- Vi regner med inden for fem-seks måneder at være i gang med det første forsøg med selvkørende biler, fortæller han.
Drivenow har 400 BMW-elbiler, der kører i København, og ifølge Morten Jakobsen kan ti biler køre uden chauffør.
Forsøget med de første førerløse biler skal gennemføres ved et stort hospital i København.
Her skal bilerne køre fra parkeringspladsen og hen til kunden. Efter brug skal de tilbage og parkere sig selv. Det er dog endnu for tidligt til, at bilerne må forlade p-pladsen.
Morten Jakobsen vil ikke oplyse, hvilket hospital der bliver tale om.
Siden den 1. juli har man kunnet søge om tilladelse til forsøg med førerløse biler og busser.
Transportminister Ole Birk Olesen (LA), der har ansvaret for forsøgsordningen, har store forventninger.
- Man skal søge om tilladelse, og hvis man kan dokumentere, at sikkerheden er i orden, er der nærmest ingen grænser for, hvad man kan få tilladelse til, forklarer han til Jyllands-Posten.
Teknologien omkring de selvkørende biler forventes at være på plads fra starten af 2020'erne, og transportministeren forudser en voldsom udvikling.
De selvkørende biler giver dog stadig anledning til hovedbrud for udviklerne.
Det er for eksempel uvist, hvad bilerne skal gøre, hvis der pludselig står to mennesker på vejen foran dem. Endnu ved man ikke, hvordan den kan undvige begge.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet