Dansk atomdepot får international kritik
Foto: Peter Hove Olesen
Peter Hove Olesen
Minister mener, at udlandet har misforstået de danske atomskrotplaner.
Når udlandet kritiserer planer om et dansk atomdepot, så er det fordi, at de ikke har den tilstrækkelige viden om projektet og de danske geologiske forhold. Det mener sundhedsminister Nick Hækkerup (S), hvilket fremgår af Ingeniøren.dk.
- De danske eksperter, der er involveret i arbejdet, er i udgangspunktet ikke enige med en række af de udenlandske eksperter, hvis kritik i et vist omfang vurderes at hvile på mangelfuld viden dels om det danske projekt, dels om de geologiske forhold, siger ministeren til Ingeniøren.dk.
Vores nabolande Tyskland, Polen og Sverige har alle reageret på de danske planer om et atomdepot. Blandt andet går kritikken på, at planerne er ”uansvarlige med fare for en menneskelig og miljømæssig katastrofe”.
Især Polen giver udtryk for bekymring for, at der skal komme et slutdepot på Bornholm. Det skyldes, at de er bange for, at der skal sive atomaffald ned i den bornholmske klippegrund, og at grundvandet vil blive forurenet.
Men ifølge ministeren er planerne slet ikke så fremskredne. Der mangler nemlig stadig miljøvurderinger, og de vil heller ikke kunne stå alene, lyder det fra ministeren.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie