Barnets søskende har behov for en knoglemarvstransplantation på grund af en sygdom, der giver nedsat immunforsvar med risiko for alvorlige, livstruende infektionssygdomme, fortæller DR Østjylland.
Navlesnorsblod fra det nyfødte barn kan bruges til knoglemarvstransplantationen.
Moren til det syge barn fik udført kunstig befrugtning, hvor de befrugtede æg blev testet for den arvelige sygdom, inden de blev lagt tilbage i livmoren. På den måde var man helt sikker på, at det nyfødte barn ville kunne redde sin syge søskende.
Fænomenet har vakt voldsom debat. Der er blevet stillet spørgsmålstegn ved, om det er forsvarligt at sætte et barn i verden med det formål at redde et andet.
Reservedelsbørn er de blevet kaldt, men det begreb bryder professor Jakob Ingerslev fra Aarhus Universitetshospital sig bestemt ikke om.
- Begrebet reservedelsbørn hænger mig ud af halsen. Jeg synes, det er noget af en glidebane at bruge den slags udtryk og det er forførende i forhold til, hvad det drejer sig om, siger han til DR Østjylland og tilføjer:
- Sagen er, at den her teknik kan hjælpe nogle børn til at overleve. Og mere behøver man sådan set ikke at sige, synes jeg. Det er etikken i det.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned