Den 42-årige direktør Morten Lemb Foght, der i 14 dage har været tilbageholdt af de nigerianske myndigheder, blev torsdag aften løsladt.
Det oplyser hans danske chef, administrerende direktør Henrik Zinck fra bredbåndsvirksomheden Emperion i Herlev til ekstrabladet.dk.
Morten Lemb Foght blev anholdt den 24. september, da han ville forlade Nigeria, og har siden siddet på en politistation i Nigerias hovedstad Lagos, mistænkt for skatteunddragelse på 55 millioner kroner.
Betingelserne for frigivelsen er endnu ikke kendt. Men danskeren skal formentlig blive i Nigeria, skriver bladet.
- Vi kender ikke omstændighederne nærmere. Jeg har kun talt meget kort med Morten, der ringede og fortalte mig den glædelige nyhed. Vi er alle meget, meget lettede, siger Henrik Zinck til ekstrabladet.dk.
Morten Lemb Foght, der er koncernøkonomidirektør i Emperion, er ifølge Henrik Zinck helt uforvarende havnet i en "meget ubehagelig situation".
Et datterselskab i Nigeria, Em West Africa Limited, oparbejdede i årene 2003-2008 en skattegæld på grund af uregelmæssigheder. Selskabet indgik i februar i år en aftale med de nigerianske myndigheder om at betale fem millioner kroner for at få den sag ud af verden.
Morten Lemb Foght blev først i 2009 bestyrelsesmedlem i datterselskabet i Nigeria og rejste, i sin egenskab af koncernøkonomidirektør og bestyrelsesmedlem i datterselskabet, til Nigeria for at undersøge, at alt gik rigtigt til i selskabet for at afværge fremtidige skattesager.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned