En ti år gammel dansk ungdomsroman er i løbet af tre uger blevet en bestseller i Tyskland, skriver Politiken.
Janne Tellers prisbelønnede roman "Intet" har siden udgivelsen på tysk rundet et oplag på 35.000, og lige nu er bogen den mest solgte børne- og ungdomsroman hos tyske Amazon.
Romanen er en barsk fortælling om en gruppe teenageres forsøg på at modbevise, at tilværelsen er meningsløs. En teenagedreng melder sig ud af fællesskabet og siger, at intet betyder noget.
Af frygt for, at han måske har ret, donerer kammeraterne stadig mere betydningsfulde effekter fra deres eget liv. De presser hinanden til det yderste, og til sidst må en af drengene lade en finger skære af.
Saskia Heintz har været redaktør på bogen hos det anerkendte tyske forlag Hanser, og hendes forklaring på den tyske succes er dels, at den rammer ned i en tysk debat om vold, dels at den er et modbillede til alt det, vi forbinder med den moderne, overfladiske verden af i dag.
Bogen har dog også mødt modstand i Tyskland. Saskia Heintz ville gerne have udgivet bogen for flere år siden, men de første konsulentudtalelser lød på, at bogen var for voldsom. I dag er hun sikker på, at "Intet" bliver en klassiker, skriver Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub