Flyvertaktisk Kommando er ved at undersøge, om det er her eller det hyrede transportselskab, DSV, som har dummet sig.
Enten er det logistikfirmaet DSV eller Flyvertaktisk Kommando selv, der har glemt at følge den almindelige procedure, når der skal flyves med tropper. Det siger pressevagt Michael Langeberg fra Flyvertaktisk Kommando til politiken.dk.
Godt nok havde DSV - eller Primera Air, som DSV havde hyret til opgaven - søgt om overflyvningstilladelse til Usbekistan, men når der skal flyves med soldater, skal en statslig myndighed være ansøger.
- De havde fået en godkendelse igennem i Usbekistan, men usbekerne fandt ud af, at det ikke var en statslig myndighed i Danmark, der havde søgt om at flyve med tropper. Derfor trak usbekerne den tilbage, siger Michael Langeberg.
Soldaterne skulle være landet i Danmark natten til fredag.
- DSV ringede til os halvanden dag før flyvningen og siger, at de skal have en diplomatisk godkendelse, men der er en sagsbehandlingstid på 10 dage. Det kan vi ikke ændre ved, siger pressevagten.
I stedet for direkte fly til Danmark får soldaterne en bumletur i amerikanske propeltransportfly fra Kabul via militærbasen Manas i Kirgistan derfra til den tyske by Leipzig.
Fra Leipzig vil flyvevåbnet flyve soldaterne til Kastrup og videre til Jylland med stop i Karup og endelig ankomst til Aalborg mandag formiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker