Dansk film drømmer igen om priser ved filmfestival
To danske film er med i kapløbet om en nominering ved European Film Awards (EFA) 2013.
Det er instruktøren Nicolas Winding Refns film "Only God Forgives" og instruktøren Tobias Lindholms "Kapringen", der skal kæmpe om de fornemme priser.
Tobias Lindholm vandt sidste år prisen for årets bedste europæiske manuskript for "Jagten" sammen med Thomas Vinterberg.
Det Europæiske Filmakademi udvælger hvert år omkring 40 film som kandidater, hvorefter akademiets 2900 medlemmer stemmer i kategorien bedste film, instruktør, manuskriptforfatter samt mandlige og kvindelige skuespiller.
I år er 46 film nomineret i 10 kategorier.
Nomineringerne offentliggøres 9. november på Sevilla European Film Festival, og priserne uddeles ved den 26. filmfestival i Berlin.
"Kapringen", der er fra 2012, har tidligere modtaget Bodilprisen for bedste danske film, mens "Only God Forgives" delte publikum i Cannes, da den blev vist på festivalen i 2013.
Med kandidaturerne fortsætter dansk film sin succes.
Forrige år vandt Lars Von Triers "Melancholia" prisen som årets bedste film, mens Susanne Bier blev kåret som årets bedste instruktør for "Hævnen".
Samtidig modtog skuespilleren Mads Mikkelsen en særlig ærespris.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet