Afsløringen af ulovlig statsstøtte fra DSB til datterselskabet DSBFirst får nu Dansk Folkeparti til at kræve en afvikling af DSBFirst.
Partiets trafikordfører, Kim Christiansen, opfordrer transportminister Hans Christian Schmidt (V) til snarest muligt at gennemføre en ny licitationsrunde på den sjællandske Kystbane.
- Det er dybt bekymrende, at Kammeradvokaten har konstateret, at DSBFirst har modtaget statsstøtte via DSB samtidig med, at selskabet allerede fra start giver underskud, hvilket går stik imod præmisserne for, at DSBFirst vandt licitationen, siger Kim Christiansen.
Dansk Folkeparti er sammen med de andre partier bag trafikforliget - VK-regeringen og de Radikale - hasteindkaldt til et møde med transportministeren mandag morgen.
- Dansk Folkepartis indstilling er, at transportminister Hans Christian Schmidt tager skridt til at opløse DSBFirst og gennemfører en ny licitationsrunde af togdriften på Kystbanen, siger Kim Christiansen.
Og blandt nogle af de konkurrenter, som tilbage i 2007 tabte slaget om at køre tog i Øresundsområdet, står man klar til at tage over efter DSBFirst.
- Vi er interesseret i alt kollektiv trafik, som bliver udbudt i Skandinavien, så det er klart noget, vi vil kigge på med stor interesse, siger Martin Wex, kommunikationschef i Arriva.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde