Dansk helikopter havareret i Afghanistan
Besætningen slap med knubs, da en dansk helikopter i Afghanistan væltede om på siden under landing.
En af de danske EH101-helikoptere, der er udsendt til Afghanistan, er under en landing væltet om på siden.
Besætningen har fået lettere knubs, men ingen er kommet alvorligt til skade. Helikopteren derimod har fået omfattende skader, oplyser forsvaret.
De pårørende til de involverede er underrettet om hændelsen.
De nærmere omstændigheder i forbindelse med havariet er ved at blive undersøgt af Forsvarets Flyvehavarikommision. Flyvevåbnet har derfor ikke på nuværende tidspunkt yderligere detaljer i forbindelse med havariet.
De danske helikoptere holder til på en base ved Mazar-e-Sharif i det nordlige Afghanistan, hvor de skal være frem til udgangen af året.
Cirka 75 mand og tre helikoptere er på basen for at flyve evakuerings- og transportopgaver for Nato-samarbejdet i Afghanistan. Holdet rejste fra Danmark i juli.
De danske flyversoldater bor i den tyske del af lejren. Og det er også primært de tyske tropper i området, de flyver for. Det er samme base, der var hjemsted for det danske radarbidrag i 2012.
EH101-helikopterne, der er sendt til Afghanistan, er udrustet til at flyve i krigszoner.
De er således udstyret med selvbeskyttelsesudstyr, som blandt andet består af fastmonterede maskingevær. Ellers er det de samme helikoptere, som hver dag løser redningsopgaver over hele landet og til søs.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker