Journalist Puk Damsgård Andersen er rejst fra Pakistan og er på vej til Danmark.
Det sker, efter at de pakistanske myndigheder har erklæret hende uønsket i landet, og efter at sagen trods betydeligt dansk pres ikke har fundet en løsning, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Jeg er uønsket, og derfor tager jeg ud. Jeg håber, at sagen vil blive viderebehandlet, og jeg går ud fra, at der kommer en løsning. Nu venter jeg hjemmefra, siger Puk Damsgård Andersen til avisen.
Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør, Jørn Mikkelsen, beklager, at hun ikke kan fortsætte arbejdet i Pakistan, hvor hun har boet fast i næsten tre år.
Han hæfter sig ved, at Puk Damsgård Andersen er blevet presset ud af de pakistanske myndigheder.
Ifølge avisen ville de pakistanske myndigheder udvise Puk Damsgård Andersen fredag, men det blev afværget blandt andet takket være indgriben fra den danske ambassadør Anders Hougaard. To dage senere var myndighedsoplysningerne lækket til den engelsk-sprogede avis The Nation, som anses for at have et tæt forhold til det pakistanske efterretningsvæsen. I artiklen blev Puk Damsgård Andersen blandt andet anklaget for at stå bag "skumle og tvivlsomme aktiviteter" og for at udbrede aviser med Muhammed-karikaturer.
Avisen har protesteret over for den pakistanske ambassadør i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde