Den danske kulturarv skal støves af og digitaliseres til gavn for landets borgere med internetforbindelse.
Kulturminister Per Stig Møller (K) har sammen med videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) afsat 21 millioner kroner til digitaliseringen, der indtil videre skal føres ud i livet frem til 2012.
Pengene fordeles på fire projekter hos henholdsvis Det Danske Filminstitut, Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek og Statens Naturhistoriske Museum.
- En levende kulturarv skaber en fælles referenceramme i vores samfund og vaccinerer opvoksende generationer mod historieløshed, siger Per Stig Møller i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.
- Uden fornemmelse for historien smuldrer den fælles ansvarsbevidsthed, og forudsætningerne for at tage nuanceret stilling til samfundets udvikling forsvinder.
Med udmøntningen af de 21 millioner kroner følger regeringen op på sidste års rapport om digitalisering af den danske kulturarv.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde