- Det var et mareridt, men jeg er i live.
Sådan siger dansk-libyeren Jamal al-Haji, der blev arresteret og fængslet i den libyske hovedstad, Tripoli, i februar, netop som de folkelige opstande i Tunesien og Egypten var ved at brede sig til oberst Muammar Gaddafis diktaturstat.
Nu hvor oprørerne har erobret den libyske hovedstad, er Jamal al-Haji igen på fri fod. Det skriver Berlingske.
- Det var helt forfærdelige forhold. Jeg var syg det meste af tiden, fortæller Jamal al-Haji til b.dk fra Tripoli.
Jamal al-Haji har boet en årrække i Danmark, hvor han var dansk gift og opnåede dansk statsborgerskab. For godt ti år siden rejste han tilbage til Libyen for at kæmpe den politiske kamp for demokrati indefra.
Den konservative udenrigsordfører, Naser Khader, der kender den dansk-libyske aktivist, mener, at Jamal al-Haji har en stor del af æren for, at Gaddafis regime nu er faldet.
- Han er en overset helt. Han er frygtløs, siger Naser Khader.
Kilder i det dansk-libyske miljø oplyser, at en anden dansk-libyer, der blev fængslet i Tripoli, da urolighederne ulmede i det nordafrikanske land i februar, også har overlevet indespærringen.
Det drejer sig om en libysk mand, der har været dansk gift, og som i 2008 bortførte parrets tre børn og tog dem med til Tripoli.
Manden blev fængslet i februar, og i begyndelsen af marts lykkedes det de tre børn at slippe ud af landet og blive genforenet med deres mor her i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker