I stadig flere tilfælde ser politiet i landets ghettoområder, at det er dem med flest muskler eller flest penge, der vinder i konflikter om vold, røverier og tyverier - uden om dansk lov og ret. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.
- Vi ser i stigende grad et parallelt retssystem, der kører helt uden om danske love og regler. Tingene bliver afgjort af, hvilke familier der er stærkest, og hvem der har flest penge, samt ved trusler og afpresning. Hvis det får lov at fortsætte, får de unge mennesker i disse områder aldrig lært at acceptere og respektere retssystemet i Danmark, siger Lederen af nærpolitiet i Gellerup, politikommissær Jens Espensen.
I netop boligområdet Gellerup i Århus truede en gruppe unge indvandrere i august i år en kvinde med kniv til at udlevere omkring 40.000 kroner. Kvinden meldte røveriet til politiet, men gennem familiemedlemmer lagde gerningsmændene pres på kvinden, så hun trak sagen tilbage, mod at hun fik pengene igen.
Dermed slap gerningsmændene for en røveridom, og samtidig skal de have en erstatning på 20.000 kroner fra den danske stat for uberettiget varetægtsfængsling.
Politiet må ligeledes konstatere, at tilfældene med den stærkes ret i ghettoområder konstant tager nye former.
I Køge har politiet således set flere eksempler på, at unge kriminelle går ind og besætter lejligheden hos syge, ældre eller andre svagelig beboere, som trues til ikke at kalde på hjælp.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde