Dansk luftrum skal prøveflyves

Luftrummet over Danmark kan måske åbnes inden længe. Det skal en testflyvning nu afgøre, siger transportminister Hans Christian Schmidt (V) til DR TV-Avisen efter et videomøde med sine europæiske kolleger.

Ifølge ministeren har flyselskabet Cimber-Sterling sagt ja til at foretage en prøveflyvning for at finde ud af, hvor og hvor meget aske, der er i luftrummet over Danmark.

Beslutningen om testflyvningen kommer efter, at EUs transportministre gør klar til at lempe på flyveforbuddet i visse zoner.

- Hvor Danmark ligger er endnu uvist. Men hvis Danmark ligger i det rigtige område, kan vi måske åbne op allerede i morgen eftermiddag, siger Hans Christian Schmidt.

/ritzau/

Luftrummet over Danmark skal testes for aske. Transportministeren håber at kunne åbne for fly i morgen.

Offentliggjort Sidst opdateret