Det går fremad med at fjerne farligt transfedt fra danske fødevarer. Fedtet som bidrager til hjerte-kar-sygdomme. Næsten alle fødevarer på det danske marked - 93 procent - overholder de skrappe danske særregler.
Det viser en undersøgelse fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet af over 100 prøver af danske og udenlandske fødevarer. Danmark kræver som det første EU-land, at industrielt fremstillet transfedt i olier og fedtstoffer højst udgør to gram per 100 gram fedt i fødevarerne. I 2003 klarede kun 75 procent produkterne det danske krav.
- Fødevarestyrelsen vurderer, at vi er nået så langt, at indholdet af industrielt transfedt i danske varer ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for danske forbrugere. Især de danske producenter er gode til at minimere indholdet af transfedt, siger fødevareminister Henrik Høegh (V) i en pressemeddelelse
Transfedt fandtes tidligere i margarine og fedtstoffer til bagværk, fastfood og snacks. Før kunne transfedt udgøre op til 60 procent af det samlede fedt. Flere undersøgelser påviser en sammenhæng mellem transfedt og hjerte-kar-sygdomme.
I bladet "Aktuel Naturvidenskab" forbindes færre hjertesygdomme i Danmark blandt andet med danske særregler om transfedt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde