Mens redningsfolk og nødhjælpsarbejdere fra hele verden begynder at strømme til Haiti, sender Danmark og Sverige en lejr af sted, der skal huse nogle af de mange hjælpearbejdere. Det sker efter en anmodning fra FN, oplyser udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).
Lejren bliver fredag sendt af sted fra Beredskabsstyrelsen i Herning. I første omgang går turen til Sverige, hvor den svenske myndighed for samfundsberedskab vil samle det danske og svenske bidrag og sørge for at sende det til Haiti.
Lejren kan huse 100 nødhjælpsarbejdere og være fremme i Haiti i løbet af to døgn. Her skal den sættes op på FN-området i hovedstaden Port-au-Prince.
Sammen med lejren følger seks ansatte fra Beredskabsstyrelsen, der sammen med svenske nødhjælpsarbejdere skal drive lejren og sørge for blandt andet sanitet og kommunikation.
Beredskabsstyrelsen har tidligere deltaget i nødhjælpsarbejde efter naturkatastrofer. Efter tsunamien i 2005 sendte Beredskabsstyrelsen et mobilt nødhospital til Banda Aceh på Sumatra.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker