Dansk opfindelse kan begrænse forbrug af sprøjtegift

Bilister af lidt ældre årgang kan huske det: Engang blev bilens forrude altid smattet til af insekter, når man kørte gennem landet.

I dag er der ingen insekter på bilruden. Det intensive landbrug, mere bebyggelse og øget transport har betydet færre blomster og har udryddet myriader af danske insekter.

Antallet af insekter - og dermed også livsvigtige bestøvere af planter og afgrøder - er faldet så meget, at det er et problem for landbruget og verdens biologiske mangfoldighed.

Færre insekter giver færre pattedyr og fugle.

I 2016 blev der ifølge Det Europæiske Miljøagentur solgt 37.000 ton insektmidler i EU.

En stor del af sprøjtegiften bliver brugt uden at ramme det tilsigtede mål, viser undersøgelser.

Det skyldes især, at landmanden ofte ikke ved, hvornår de forskellige insekter er på vingerne.

Men en ny dansk teknologi, udviklet af virksomheden FaunaPhotonics i København, vil skabe "en grøn revolution" i landbruget.

Den går ud på digitaliseret overvågning af skadedyr som eksempelvis rapsjordloppe og billen glimmerbøsse i raps.

En lille computerboks - kaldet Scout eller Spejderen - med sensorer sender infrarøde stråler ud over marken.

Det kan give landmanden et præcist billede af, hvilke skadedyr der er i afgrøden, hvor de er, og hvor mange der er.

- Det vil gøre det muligt at sprøjte langt mere nøjagtigt og måske begrænse sprøjtningen til 20-40 procent af marken, forklarer Frederik Taarnhøj, medstifter af FaunaPhotonics.

Det kan reducere forbruget af sprøjtemidler til gavn for økonomi, grundvand og natur.

FaunaPhotonics har indgået samarbejde med den tyske kemigigant BASF og har på ni måneder rejst over 15 millioner kroner i kapital.

- Vi forventer at have cirka 100 sensorer ude på danske og udenlandske marker i 2020, siger Frederik Taarnhøj.

Boksen "kender" i dag 10-15 arter. Den har en succesrate på genkendelse af insekter på 80-95 procent.

FaunaPhotonics' metode bliver lige nu testet af landbrugets videncenter Seges i en mark med vinterraps, oplyser landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen.

- Det er stadig meget indledende. På sigt skal sensorernes rækkevidde være større.

- Men det er helt klart nogle perspektiver, der kan hjælpe landbruget, siger hun.