En 23-årig dansk soldat døde tidligt onsdag morgen af sine kvæstelser, efter at han var blevet ramt af en sprængladning.
Soldaten blev ramt, da han var på patrulje til fods i Helmandprovinsen i Afghanistan nær ved patruljebasen Barakzai. Hans kammerater ydede straks førstehjælp og fik tilkaldt hjælp, og soldaten blev hurtigt evakueret med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion. Her blev han erklæret død efter ankomsten.
- Det er et hårdt slag for os alle, men især for soldatens pårørende. Vi tænker på dem og vil støtte familien i den kommende svære tid, siger chefen for Hærens Operative Kommando generalmajor Niels Bundgaard.
Soldaten er den 29. danske soldat, der bliver dræbt i Afghanistan. Han var fra 2. lette opklaringseskadrons 3. spejderdeling. Ingen andre soldater kom til skade ved hændelsen.
De nærmeste pårørende er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet