En dansk soldat blev hårdt såret og tre kom lettere til skade, da deres beskyttede køretøj blev ramt af en eksplosion. Soldatens tilstand er stabil, oplyser HOK
Fire danske soldater fra den lette opklaringseskadrons 1. spejderdeling blev tirsdag morgen såret, da et beskyttet køretøj af typen Hummer blev ramt af en sprængladning i nærheden af Barakzai-lejren i Afghanistans Helmand-provins. En af soldaterne blev hårdt såret og tre andre soldater kom lettere til skade ved hændelsen, oplyser HOK.
Efter eksplosionen ydede kammeraterne førstehjælp til den sårede og de tilskadekomne. Kort efter blev alle fire evakueret med helikoptere til felthospitalet i Camp Bastion. To af de tilskadekomne kunne selv gå om bord i helikopteren.
På felthospitalet i Camp Bastion er den hårdt sårede soldat under behandling. Hans tilstand betegnes som stabil, og han er umiddelbart uden for livsfare.
Dele af den lette opklaringseskadron, som er udsendt fra Bornholm, var på en kørende patrulje nær den fremskudte patruljebase, Barakzai, da køretøjet blev ramt af en sprængladning.
De nærmeste pårørende er underrettet, oplyser HOK.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned