Dansk soldat såret af vejsidebombe

Torsdag morgen ramte en dansk mandskabsvogn en vejsidebombe i nærheden af patruljebase Clifton i Helmand i det sydlige Afghanistan, hvor de danske soldater er udstationeret.

Køretøjet kunne fortsætte til en dansk lejr, oplyser Hærens Operative Kommando. En af soldaterne fra sanitetsdelingen ved stabs- og logistikkompagniet fik det senere dårligt og blev derfor evakueret til felthospitalet i Camp Bastion, hvor han bliver undersøgt nærmere.

Den sårede forventes udskrevet fra hospitalet senere torsdag.

Soldaten har selv underrettet sine pårørende.

/ritzau/

En dansk soldat er lettere såret, efter at en dansk mandskabsvogn kørte på en vejsidebombe i Afghanistan. Soldaten har selv underrettet sine pårørende.

Offentliggjort Sidst opdateret