Da soldaten og rapperen Martin Hoffmann Milo med kunstnernavnet M.I.L.O skulle af sted til Afghanistan i februar 2010 stillede han spørgsmålet: Hvordan siger man farvel, når man sætter livet på spil?
Det blev til sangen "Farvel til 09". Nu er videoen til nummeret nomineret til en pris på den amerikanske filmfestival GI Festival, der i år holdes for femte gang, oplyser Forsvarets Mediecenter på sin hjemmeside.
- Jeg synes, at det er fantastisk. Det er næsten ikke til at begribe, Jeg synes, det er en stor cadeau til Livgarden og hele forsvaret, fordi hele den festival netop handler om at hylde dem, der tjener deres land, siger han til mediecentret.
"Farvel til 09", der hentyder til det danske Isaf Hold 9, er produceret af Julius Temmer, Icon Proud Productions, og han er ikke uventet også glad for nomineringen ved en festival for amerikanske soldater.
- Jeg håber, at vi kan være med til at give et lidt andet perspektiv end mange af de andre film, men også at vi kan vise, at vores soldater gennemlever det samme som de amerikanske soldater, siger han.
Siden Milo kom tilbage fra Afghanistan har han arrangeret en støttekoncert for sårede soldater og medvirket på støttesangen "United".
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker