Dansk storfilm med Trine Dyrholm er sat på pause
Trine Dyrholm ved Danmarks Filmakademis uddeling af Robert Prisen 2020 søndag den 26. januar. Dyrholm skulle have spillet hovedrollen i en dansk storfilm, som nu må aflyses midlertidigt på grund af coronakrisen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Coronakrisen tvinger danske filmoptagelser på pause. Det rammer blandt andet dramaet "Margrete den Første".
Film- og tv-optagelser bliver lagt ned over hele verden som følge af coronakrisen, og det går nu også ud over den danske storfilm "Margrete den Første" med Trine Dyrholm i hovedrollen.
Det skriver Politiken.
Filmen er et historisk drama om den første danske kvindelige regent og har et budget på 65 millioner kroner.
Men som følge af de mange tiltag mod spredningen af coronavirus er filmens optagelser i Tjekkiet sat på pause på ubestemt tid. Filmholdet og skuespillerne er sendt hjem.
Det fortæller filmens producer, Lars Bredo Rahbek, chef for produktion på SF Studios i Danmark.
- Det er super chokerende. Charlotte Sieling (filmens instruktør, red.), og jeg har talt og drømt om denne her film i over ti år. Og i de sidste fem har vi arbejdet på den.
- Vi har rejst 65 millioner kroner, og ingen kvindelig instruktør i Norden har arbejdet på dette niveau før, siger han til Politiken.
Foruden Charlotte Sielings storfilm er produktionen af flere andre danske spillefilm også sat på pause som følge af coronapandemien.
Det gælder blandt andet "Marco effekten", som er baseret på Jussi Adler-Olsens roman. Filmen var indtil for nylig under optagelse i Tjekkiet.
Filminstruktør Christian Tafdrups nye satiriske thriller, "Benelux", der var ved at blive optaget i Holland, har ligeledes været nødt til at udskyde produktionen, skriver Politiken.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker