Dansk Supermarked trækker morgenmad tilbage
Budget Morgenknas indeholder soja, uden det står på deklarationen. Det kan give allergiske reaktioner.
Soja-allergikere skal ikke købe morgenmadsproduktet Budget Morgenknas. For selvom det ikke står på pakkerne, indeholder nogle af produkterne allergenet sojalechitin, der kan give allergiske reaktioner hos folk, der ikke tåler soja.
Det gælder dog kun de pakker, der er produceret 16.03.15.
Produktet trækkes tilbage, fordi et forkert indhold er kommet i poserne, oplyser Dansk Supermarked.
Produktet er solgt i Føtex og Bilka i hele landet.
Hvis man har købt et morgenmadsprodukt med den forkerte varedeklaration, kan man få pengene retur ved enten at fremvise produktet eller en kvittering i den butik, hvor man har købt sin morgenknas.
Dansk Supermarked beklager hændelsen og det besvær, der følger med.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at få oplyst, hvor mange pakker af Budget Morgenknas, det drejer sig om, eller hvor mange der er blevet solgt til danske forbrugere.
Ritzau har været i kontakt med Dansk Supermarkeds pressechef, Mads Hvitved Grand, der dog oplyser, at "det ikke drejer sig om mange", fordi det kun er produkter fra den pågældende dag, der er fejldeklareret.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde