Den danske Expo-pavillon i Shanghai i Kina er populær. I weekenden besøgte gæst nummer en million udstillingen, og han kunne tage hjem med en bog om Danmark og en kopi af den lille havfrue.
Jiang Longzhou fra provinsen Jiangsu, hans kone og treårige søn fik desuden en guidet tur på udstillingen, hvor blandt andet 250 bycykler er populære blandt de besøgende. Desuden siger generalkommissær ved pavillonen, Christopher Bo Bramsen, at den lille havfrue og arkitekturen tiltrækker mange.
Cyklerne, som giver gæsterne mulighed for at cykle op og ned ad den spiralformede bygning, voldte ellers en del besvær ved udstillingens begyndelse. Flere cykler stod fastlænket, og siden styrtede et par gæster, fordi cyklerne manglede et godt håndbremsesystem.
Arrangørerne havde på forhånd anslået, at tre millioner gæster ville lægge vejen forbi i løbet af de seks måneder, udstillingen varer. Men med en millioner besøgende på en måned er forventningerne røget i vejret.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde