Ingen af de ænder på danske gårde, som muligvis kunne have pådraget sig fugleinfluenza, er blevet smittet af sygdommen.
Det oplyser Sten Mortensen, veterinær beredskabschef i Fødevarestyrelsen.
- Vi har fået resultaterne af samtlige prøver fra seks ællingeflokke, og der er ikke fundet spor af fugleinfluenza, siger Sten Mortensen til Ritzau.
Mistanken opstod tidligere på ugen, fordi de ænder, som var leveret til de seks danske gårde, kom fra samme franske producent, der havde solgt ænder til tyske besætninger, hvor myndighederne har konstateret fugleinfluenza.
Der var tale om en mild form, og Sundhedsstyrelsen understregede, før dyrlægerne gik i gang med prøverne, at mistanken om fugleinfluenza var meget vag.
I marts 2010 blev en besætning på 2700 gråænder ved Brenderup på Fyn slået ned, efter at de var blevet smittet med den mindre alvorlige type fugleinfluenza H7.
Tidligere samme måned måtte 190 gråænder fra en gård i Fuglebjerg på Sydsjælland lade livet på grund af den samme sygdom.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub