Kun 19 ud af de 29 genopbygningsprojekter, som Danmark har iværksat i det
sydlige Irak fungerer. Det viser en afsluttende evalueringsrapport, som
dagbladet Information er kommet i besiddelse af.
Det er en helt usædvanlig høj spildprocent, vurderer en bistandsekspert over for avisen.
Hverken Socialdemokratiet eller Venstre mener, at Danmark kan være bekendt at løbe fra så mange ufærdige projekter.
- De skal bygges færdig, siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup
Jensen til Information
Kronjuvelen i den danske genopbygningsindsats i Sydirak var byggeriet af 45
sluser langs Eufrat-floden. Det var et storstilet kunstvandingsprojekt, der
skulle forsyne et stort landbrugsområde i Basra-provinsen med overrislingsvand.
Der er bare det problem, at hele 25 af de 45 sluser aldrig er blevet færdige.
Ifølge evalueringsrapporten, der er udarbejdet af det uafhængige konsulentfirma Cowi Consult, er der også mange andre projekter, som aldrig er blevet gennemført - eller ikke fungerer.
Blandt de byggerier, der ikke er blevet fuldført, er bl.a. en skole, en
sundhedsklinik, en børnehave og et vandprojekt. Flere af de gennemførte
projekter mangler enten vedligeholdelse, reservedele eller uddannet personale.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde