Danske boligejere kan ånde lettet op

Den amerikanske centralbank Federal Reserve fastholder som ventet renten på 0,25 procent på tirsdagens rentemøde. Det betyder fortsat billige lån for de danske boligejere.

- Det er en glædelig nyhed for de danske boligejere, at centralbanken fastholder renten, fordi så er det billigt for danskerne at låne penge i længere tid fremover, siger Peter Possing Andersen, Danske Banks USA-økonom.

Den lave rente vil også betyde, at danske virksomheder vil investere og det vil på længere sigt stimulere den danske økonomi, vurderer Peter Possing Andersen.

/ritzau/

Efter dagens rentemøde i den amerikanske centralbank kan de danske boligejere ånde lettet op. Renten forbliver lav.

Offentliggjort Sidst opdateret